Hvorfor man altid skal starte OBU med ‘dagens ord’

a mountain covered in fog and low lying clouds

Dagens Ord: Hvorfor giver det mening?

8 grund til at starte OBU med ‘dagens ord’

Jeg laver altid ‘dagens ord’, når jeg starter OBU. Som udgangspunkt er det for at kickstarte eleverne og indstille dem på, ‘nu starter undervisningen.’ Dagens ord har dog også en lang række andre positive effekter på undervisningen og eleverne.

1. Struktur

Eleverne ved, hvordan undervisningen starter, hvilket skaber tryghed hos dem, da de ikke skal møde op til undervisningen med en frygt for, hvad der nu skal ske. OBU kan allerede være sårbart for flere elever, så jo bedre psykologisk tryghed vi kan skabe, jo nemmere bliver den faglig del af undervisningen.

2. Genkendelighed

Eleverne ved helt præcist, hvordan OBU starter hver gang! De kender dog ikke det konkrete ord, eller hvilken øvelse de skal arbejde med, men de kender til konceptet. Gentagelse af arbejdsøvelser vil her også have en positiv effekt.

3. Ordforråd

Ja, det er procentvis en meget lille ændring i elevens ordforråd, men til gengæld går vi i dybden med ét specifikt ord – og det ord kan, som regel, anvendes i mange flere sammensatte ord. Det bidrager til at skabe forståelse og anvendelse.

4. Selvtillid

At mestre og forstå nye ord vil øge elevernes selvtillid i forhold til elevens læseevner og bidrage til en positiv indstilling til læring.

5. Stavetræning

Fokus på bestemte ord giver eleverne mulighed for at træne stavning og forståelse af lyd-til-bogstav-forhold. Det kan hjælpe med at forbedre deres stavefærdigheder.

6. Ordmorfembevidsthed

Arbejde med ord, der indeholder rodmorfemer eller præfikser/suffikser, kan styrke elevernes forståelse af sprogets struktur og opbygning.

7. Læseforståelse

Diskussion af betydningen af dagens ord kan styrke elevernes læseforståelse og hjælpe dem med at forbinde ordene med konkrete koncepter.

8. Interesse og engagement

Ved at vælge ord, der er relevante eller interessante for eleverne, kan “dagens ord” gøre læringen mere engagerende og sjov.


Vil du have ideer til, hvordan man kan arbejde med dagens ord?

Materialer til at arbejde med ord på en anderledes måde

Hvor kommer undervisningen fra?

De fleste øvelser har jeg lavet i forbindelse med opgaveskrivning til modulet ‘ordblindeundervisning for voksne’ – i forbindelse med den pædagogiske diplomuddannelse på VIA.”

“Alle aktiviteter og øvelser har jeg efterfølgende brugt til min egen undervisning med ordblinde elever. Min undervisning forgår enten med en enkelt elev eller en mindre gruppe af elever. Jeg tilrettelægger altid undervisningen, så den er tilpasset den aktuelle elevgruppe.”

Frederik Nim

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top